Tankerne vandrer

Det er fire måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen. Dårligt. Meget dårligt. Men sådan er det når man ikke har tid til blogging. Men der er faldet MEGET sne siden sidst og det har ligesom givet mig en lille vinterdepression. Jeg længes efter solen, efter den store gule bold, som vi efterhånden ser hængende op fra himlen sjældnere og sjældnere. Jeg tror også min krop mangler vitamin-D. Og der er slet ikke noget tegn på at foråret kommer. Det sner igen i dag og jeg har ikke lyst til at gå ud og få våde tærer.

Imens snebygerne har været i gang i snart to måneder, har jeg strikket en del. Et Swallowtail sjal, som jeg stadig mangler at tage billeder af, to hatte til Zlatina og Sara (den ene hat blev glemt i Metroen!!!), et tørklæde i Kauni regnbuefarver, som Anita Bruno er helt vild med, et par vanter, som jeg selv designede (opskrift på Ravelry), og en sokke. Sannes Sylvi jakke har været i dvale, men efter jeg begyndte på den for 4. gang, fandt jeg ud af at jeg skulle skifte pinde 6 med pinde 8, er jeg igen kommet godt i gang. Jeg bliver nødt til at ryde op i de liggende projekter. Jeg har stadig ikke gjort min svenske trøje færdig, heller ikke domino puden fra Vivian Høxbro, men jeg håber en dag jeg finder tid til de forglemte projekter.

I år bliver jeg bachelor. Hvor spændende . Jeg skal skrive BA-projekt til foråret, det betyder ingen glæde af foråret, men så er det overstået. Sidste semester bliver hård, men så skal jeg slappe af. Jeg har været studerende siden jeg kom til Danmark for 5½ år siden. Nu tror jeg jeg tager en pause, så jeg også kan nyde at gå på arbejde.

Nu smutter jeg og jeg håber snart der kommer tegn på at foråret er på trapperne