Tankerne vandrer

Det er fire måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen. Dårligt. Meget dårligt. Men sådan er det når man ikke har tid til blogging. Men der er faldet MEGET sne siden sidst og det har ligesom givet mig en lille vinterdepression. Jeg længes efter solen, efter den store gule bold, som vi efterhånden ser hængende op fra himlen sjældnere og sjældnere. Jeg tror også min krop mangler vitamin-D. Og der er slet ikke noget tegn på at foråret kommer. Det sner igen i dag og jeg har ikke lyst til at gå ud og få våde tærer.

Imens snebygerne har været i gang i snart to måneder, har jeg strikket en del. Et Swallowtail sjal, som jeg stadig mangler at tage billeder af, to hatte til Zlatina og Sara (den ene hat blev glemt i Metroen!!!), et tørklæde i Kauni regnbuefarver, som Anita Bruno er helt vild med, et par vanter, som jeg selv designede (opskrift på Ravelry), og en sokke. Sannes Sylvi jakke har været i dvale, men efter jeg begyndte på den for 4. gang, fandt jeg ud af at jeg skulle skifte pinde 6 med pinde 8, er jeg igen kommet godt i gang. Jeg bliver nødt til at ryde op i de liggende projekter. Jeg har stadig ikke gjort min svenske trøje færdig, heller ikke domino puden fra Vivian Høxbro, men jeg håber en dag jeg finder tid til de forglemte projekter.

I år bliver jeg bachelor. Hvor spændende . Jeg skal skrive BA-projekt til foråret, det betyder ingen glæde af foråret, men så er det overstået. Sidste semester bliver hård, men så skal jeg slappe af. Jeg har været studerende siden jeg kom til Danmark for 5½ år siden. Nu tror jeg jeg tager en pause, så jeg også kan nyde at gå på arbejde.

Nu smutter jeg og jeg håber snart der kommer tegn på at foråret er på trapperne

Så skete det. Jeg var til Strikkefestival i Svendborg. Turen gik rigtig godt, mine roomies var allesammen i godt humør, se bare her Det var en rigtig, rigtig god oplevelse, ikke kun fordi jeg slappede fuldstændig af, men også fordi jeg mødte nogle fantastiske mennesker. Det var dejligt at hilse på gamle bekendte fra Sjælland, og nye ansigter fra webstrik. Og der var kun strik, mad, strik, mad, strik, strik, strik på programmet . Det var dejligt. Der var rigtig meget garn at købe! Jeg købte ihvertfald ca 2,5 kilo af forskellig kvalitet.

Jeg blev rigtig meget inspireret af Ruth Sørensen og Heidi Beckmann. Fra Ruth fik jeg lysten til at lære og lege med farver, fra Heidi – DOBBELTSTRIK!!! . Jeg har lige bestilt fire bøger om Fair isle strikning, så jeg vil gå i dybden med det.

Vi var også en tur på Hejlholdt Uldspinneri, hvor vi købte garn løst, og hvor vi blev vist spinningsprocessen

Oooooh, hvor er det blødt….

Jeg vil også sige TAK til alle, som syntes min måde at strikke på var sjov og som viste interesse for min strikketeknik. Og tak fordi uden jer ville denne weekend ikke blive det samme ;D

Vi ses til næste år

Slavi

Så er eksamensskemaet for 5.semester endeligt kommet ud. Og det ser bare sort ud i december. December ser jo i forvejen sort ud i min hjerne(sådan ser jeg vintermånederne). Hele december har jeg den ene efter den anden. Og jeg troede for et øjeblik at det ikke vil holde op. Men enden ses lige om to et halvt år:). Nu skal jeg bare lade være med at strikke så meget og så vil tingene ordne sig. Problemet er kun at jeg kan ikke stoppe med at. Øv jeg føler mig som skizofren – den ene del af mig vil kun strikke og den anden del vil kun gå i skole.

Og i denne uge fra dags dato til næste torsdag, har jeg bare p…. travlt med Steikkefestival , arbejde , skole . Jeg håber jeg klarer det hele, eller for det mindste Strikkefestivalen

Nå men nu vil jeg smutte, min Organizational Behaviour lærer kigger på mig med det hvide i øjnene.

Slavi

This year the Eurovision Song Contest is housing very good songs. I was surprised by the quality of the show. Here I present the five songs I like most:

1. Norway

2. Turkey

3. Azerbaijan

4. Albania

5. Ukraine

Finally… The exam term began today with handing in the first exam assignment. Now I can feel free for the next 5 days, before I star to write the second assignment. I haven’t been able to knit for a few days, just because I had to concentrate on my assignment. Anyway, I started writing yeasterday and it was finished by 1:00 am.

Now I am going to celbrate and to pray that I have passed the exam.

See ya

So it is Spring. The long-waited warm breeze from south, the first bird songs, the yellow daffodils – everything reminds me of the warm hug of the Spring. Today it was the first time I could feel the Spring. It was fantastic!!! Soon the dearest farewell with the winter jacket will take place and I will throw mine in the dark and cold closet – to stay there the next 186 days, or probably to the rest of its days. I don’t know about others, but I get tired of my winter jackets after I have worn them a whole winter. My old jackets remind me of the dark side of the year – of the coldness of the nature, snow storms and freezing fingers, and in the same time of the warm cup of tea, the glass of red wine, the cozy pullover. Who said dark sides are always unpleasant? I like the winter, but I love the Spring. The Spring is the new beginning. The Spring is my true inspiration

I haven’t had the time to write on my blog for the past few months. I started a new part time job, and in the same time I was abroad for a week. After that school and work were shifting and stealing my time. I was also sick – the worst (thanks God not bird) influenza I have ever had took me down for 2 weeks – four days of them I was nailed to the bed. But today the weather made me write – it is so amazing that a suuny day can affect one.

Jeg har endelig ferie fra skolen. I går afleverede jeg den sidste eksamensopgave for dette tredje semester. Det var altså ikke det nemmeste semester jeg har haft. Der skete mange andre ting, som var lidt mere vigtige og som gjorde, at jeg ikke var helt i top. Men nu er det nye år kommet. Jeg har større forhåbninger. Og det nye år startede godt. Jeg er igen startet på arbejde i Lufthavnen, et sted som jeg elsker at være i. Jeg har afleveret alle opgaver, fået nogle nogenlunde karakterer (det dårligste er dog 4) og samtidig med det strikket meget. Måske lidt for meget . Men sådan er det jo.  I januar har jeg taget ekstra vagter, som gøder min økonomi. Jeg skal til shoppingtur i London om små to uger, så jeg har siddet og kigget på butikker og museer.Min kæreste og jeg skal se Mamma Mia i teateret – det glæder vi os til.

Jeg er blevet inviteret til strikkeaften i Hvidovre, men desværre må jeg aflyse. Jeg vil ikke være i København. Så jeg håber at jeg får en chance til

Jeg smutter nu, fordi jeg er dødtræt. Men kommer igen snart.

P.S. Jeg har holdt fronten med rygestoppet. Jeg har stadigvæk ikke røget. Jeg er blevet friste mange mange gange, men jeg håber det holder

Last week my teacher in American culture and society told us that we are lucky, because we go through the financial crisis, which has fallen over the entire world.  I thought about that. And yes, I feel lucky. Not only because I have no money invested in shares, but also because I am experiencing something that will go in the history. 

I have never been impressed by the financial sector although I had this matter in school and know the mechanisms of finance. It is a dirty game that contains no humanity. The lives of millions of people are at risk when the Wall Street guys play their gambits. And not only in the US, but in the entire world. Because we, people, are like a herd of sheep – we do what others do. We follow “the Big Brother” regardless of he is right or not. Think that few people are ruling the world economy. It is scary to think.

I don’t feel sorry for those who lost their money because they were greedy. I don’t feel sorry for those who didn’t think before they act. I feel sorry for the poor, for the millions of people whose lives are destroyed, because banks and credit institutions were piggish and inhumane. I feel sorry for Joe the Plummer, because he will also be fooled.

I am a lucky boy! Not because the financial crisis is present, but because I feel happy!

Endelig kan jeg skrive min første post på min nye blog. Jeg elsker at skrive, men lige for tiden har jeg været meget travlt med alt muligt. Jeg har tænkt på at lave blog i meget lang tid, men der var altid noget i vejen for mig. Du ved, der kommer altid et eller andet, så man udsætter og udsætter. Det er ligesom når man lover sig selv at man i morgen holder op med at ryge. Det bliver aldrig til noget. I dag lovede jeg mig igen at jeg vil prøve at holde op med at ryge. Jeg lover ikke længere at jeg vil holde op. Jeg lover at jeg vil prøve at holde op. Så er det nemmere at argumentere hvorfor jeg igen har smøgen i kæften (undskyld!). 

Jeg vil skrive fordi jeg føler  meget tit at jeg har brug for at sige min mening om tingene og begivenhederne som sker rundt om mig. Jeg har lyst til at hele verden hører mig og hele verden lytter til hvad jeg har til at se. Jeg føler at jeg er glemt. Hvorfor? Fordi, f.eks. når man snakker om indvandrere i Danmark, så nævner man kun dem, som er socialt svage, og som også er DF’s legetøj, men man snakker aldrig om dem, som faktisk har integreret integreret sig. Men jeg skriver senere en hel post kun om det spørgsmål. Jeg føler også at min ret til at ytre sig frit er meget begrænset. Og tro mig, jeg ved godt hvad ytringsfrihed er og hvor granserne går til ( jeg er trods alt indvandrer :) ).

Der findes tusinde grunde til at jeg skal skrive på min blog. Jeg vil gerne fortælle om mine hobbyer, som jeg synes er meget spændende, jeg vil fortælle om min hverdag, og jeg vil fortælle andre ting, som bringer de egenskaber, som gør os mennesker forskellige fra dyr.

Jeg må smutte nu, men vi skrives ved meget snart, og jeg lover igen at jeg vil prøve at skrive mere og ryge mindre